3 argumenter for hvorfor marihuana skal forblive ulovligt vuderet | Kurzgesagt

🎁Amazon Prime 📖Kindle Unlimited 🎧Audible Plus 🎵Amazon Music Unlimited 🌿iHerb 💰Binance

Video

Transskription

Verden over

bliver cannabis dekriminaliseret eller endda lovliggjort.

Men er dette egentligt en god ide?

I den offentlige debat

bliver de skadelige sider ofte bagatelliseret.

Så lad os kigge på de tre stærkeste argumenter

imod legalisering af cannabis.

Første argument:

I de seneste årtier

er cannabis blevet genmanipuleret til at være langt mere potent.

I dag er cannabis så potent,

at det faktisk er et stærkt narkotikum, der kan forårsage psykoser.

Det væsentligste aktive stof i cannabis er THC,

og der er stærkt evidens for, at THC er forbundet med psykoser,

uanset andre risikofaktorer.

Cannabis indeholder også et andet stof, der hedder CBD,

der tilsyneladende modvirker denne effekt.

Det bliver endda afprøvet som en behandlingsform mod psykoser og angst.

Men fordi, det ikke gør en skæv

har avlere gradvist mindsket indholdet af CBD

i cannabis over de seneste årtier,

og øget indholdet af THC.

Prøvetagninger har vist, at THC-indholdet er steget fra omkring 4% i 1990’erne

til næsten 12% i 2014,

hvilket har forskudt forholdet mellem THC og CBD fra 1:14 i 1995

til omkring 1:80 i 2014.

Det er dog uvist, hvor nøjagtige disse prøver var.

Overordnet set tyder nylige resultater på, at jo mere cannabis man indtager,

og jo stærkere det er,

desto højere er risikoen for at udvikle en psykose.

Men hvor høj er risikoen for psykose i den generelle befolkning?

Et studie fra Storbritannien har vist,

at selvom brugen af cannabis er steget drastisk mellem 1996 og 2005,

så er antallet af skitzofrenitilfælde –

en form for psykose – fortsat stabilt.

Risikoen for at få en psykose forårsaget af cannabis

forbliver størst for personer,

der allerede fra starten har en høj risiko for at få en psykose.

For dem er det mere sandsynligt,

at cannabis fremskynder udviklingen af deres lidelse,

fremfor at forårsage den, så vidt vi ved lige nu.

Så tankegangen er,

at hvis færre mennesker har adgang til cannabis,

så er risikoen for psykoser forårsaget af cannabis mindre.

Men faktisk kunne man argumentere for,

at netop fordi cannabis er ulovligt,

så ender flere mennesker med en psykose.

Forbud gør ulovlige stoffer stærkere og mere potente

fordi, man af denne grund kan fragte mere af produktet på mindre plads

og sælge det med et større overskud.

Dette skete under alkoholforbuddet i USA,

hvor stærk spiritus blev almindeligt.

Det samme sker med cannabis nu.

Forestil dig en verden, hvor spiritus er den eneste tilgængelige form for alkohol.

Du har valget mellem slet ikke at drikke

eller at blive meget fuldere end hvad du egentligt har lyst til.

Sådan er situationen for mange cannabis-rygere i dag.

Folk holdt ikke op med at drikke under alkoholforbuddet,

og tallene viser, at love ikke afholder folk fra at bruge cannabis.

Vi kan ikke få cannabis til at forsvinde,

men vi kan gøre det mere sikkert.

Hvis cannabis var lovligt,

ville der være flere muligheder for forbrugerne,

og reguleringsordninger kunne eksempelvis insistere på høje koncentrationer af CBD.

Ligesom de fleste mennesker ikke drikker en flaske vodka efter arbejdet,

ville mange med glæde indtage efter- arbejde øl udgaven af cannabis.

Andet argument: cannabis er vejen til stærkere stoffer.

Hvis det legaliseres,

vil der være en markant stigning i brugen af farligere stoffer.

Et studie fra 2015 viste, at

omkring 45% af livslange brugere af cannabis

benyttede et andet ulovligt narkotikum på et tidspunkt.

At legalisere cannabis kunne forstærke denne tendens;

når flere unge mennesker prøver lovligt cannabis

ender de måske med at prøve hårdere stoffer.

Men det viser sig, at den virkelige indfaldsport til stoffer kommer meget tidligere:

cigaretter.

Et studie viste, at

teenagere, der begyndte at ryge inden 15-årsalderen,

var 80% mere tilbøjelige til at bruge ulovlige stoffer, end dem, der ikke gjorde.

Og et studie fra 2007 viste, at teenagere mellem 12 og 17 år, der røg,

var tre gange mere tilbøjelige til at drikke uhæmmet,

syv gange mere tilbøjelige til at have benyttet stoffer som heroin eller kokain,

og var syv gange mere tilbøjelige til at ty til brugen af cannabis.

Men hvis det er tilfældet,

hvordan kan legalisering af flere stoffer så stoppe brugen af hårde stoffer?

For det første er det vigtigt at anderkende, at

folk ikke bruger stoffer bare fordi, de er lovlige eller ej.

Skulle man have lyst til at købe et hvilket som helst stof,

kan man altid finde nogen, der med glæde vil sælge.

Det egentlige spørgsmål er, hvorfor folk i det hele taget

udvikler et usundt forhold til stoffer.

Studier viser, at visse betingelser

gør folk særligt sårbare over for stoffer og afhængighed.

En vanskelig barndom,

tidlige belastninger,

lav social status,

depression – endda genetiske faktorer.

Hvilket stof de bliver afhængige af er, i de fleste tilfælde, op til tilfældighed.

Misbrugere tager stoffer for at flygte fra deres problemer.

Men stoffer løser ikke nogen af disse problemer,

og bliver i stedet et nyt problem.

Men at straffe mennesker for deres usunde håndteringsstrategier

ændrer heller ikke noget ved de undeliggende årsager.

Derfor mener nogen, at vi bør tage en helt anden vej.

I 2001

havde Portugal et af de værste narkoproblemer i Europa.

Så de var desperate nok til at prøve noget radikalt:

Besiddelse og brug af alle ulovlige stoffer blev afkriminaliseret.

Man ville ikke længere blive anholdt;

I stedet lancerede myndighederne en omfattende sundhedskampange.

Mennesker, der blev fundet med en lille mængde stoffer,

blev henvist til støtte

og fik hjælp til behandling og skadereduktion.

Stofmisbrug blev anset som værende en kronisk sygdom, ikke en forbrydelse.

Resultaterne var forbløffende:

antallet af mennesker, der prøvede stoffer, og blev ved med at bruge dem,

faldt fra 44% til 28% ved indgangen til 2012.

Brugen af hårde stoffer blev formindsket,

og det samme gjorde HIV -og hepatitis-infektioner og overdoser.

At lovliggøre stoffer kan måske gavne samfundet langt mere end at skade det.

Tredje argument:

Cannabis er vanedannende og usundt.

Det skal forblive ulovligt for at forholde skaderne minimale.

Selvom afhængighed af cannabis er mere psykisk end det er fysisk,

så er det stadig et reelt problem.

Efterspørgslen efter behandling af cannabis-afhængighed

er mere end fordoblet bare i det seneste årti.

I alt vil omkring 10% af alle, der prøver cannabis blive afhængige.

Dette er også forbundet med højere THC-koncentrationer.

Et studie offentliggjort i 2017

holdt øje med styrken af cannabis fra hollandske coffee shops

over en periode på 16 år.

For hver gang THC-koncentrationen steg med 1%

startede yderligere 60 mennesker i behandling på landsplan.

Hvad angår negative indvirkning på helbredet

sammenkædede nogle undersøgelser brugen af cannabis, med forhøjet blodtryk og lungeproblemer,

mens en undersøgelse fra 2016 viste, at brugen af cannabis ikke var forbundet med

nogen helbredsproblemer, bortset fra en højere risiko for tandkødsbetændelse.

Nogle undersøgelser viste, at cannabis forandrer hjernen hos teenagere

og mindsker deres intelligens;

men da nyere undersøgelser tog indtagelsen af alkohol og rygning i betragtning

var resultaterne ikke endegyltige.

overordnet set viser forskning, at

det at tage stoffer mens hjernen stadig er under udvikling er skidt for en.

Men sandheden er, at vi stadig ikke ved, hvor usundt cannabis er.

Vi har brug for flere midler til forskning,

hvilket er svært at skaffe mens cannabis stadig er ulovligt.

Vi kan dog sætte hvad vi ved i perspektiv.

16% af alle, der indtager alkohol bliver alkoholikere,

og 32% af alle, der prøver cigaretter bliver faste rygere.

Vi ved med sikkerhed, at alkohol påvirker hjernen,

ødelægger leveren og forårsager kræft;

mens tobak tilstopper blodårene,

ødelægger lunger og forårsager også kræft.

3,3 mio. mennesker dør hvert år som følge af alkoholmisbrug,

mens rygning dræber mere end 6 mio. mennesker.

Der er ingen, der hentyder, at tobak og alkohol er ufarligt, bare fordi det er lovligt.

Der er heller ingen, der med alvor foreslår, at de skal forbydes, selvom de er ekstremt farlige.

Lovliggørelse er en måde at udføre en hvis form kontrol over dem,

særligt når det kommer til at beskytte unge mennesker.

Det er ofte langt sværere for teenagere at købe lovlige stoffer, end det er at købe ulovlige.

Officielle sælgere kan modtage store bøder

og miste deres tilladelse, hvis de sælger til mindreårige.

Lovliggørelse er her en drivkraft, som narkohandlere ikke kan udnytte.

Så at gøre cannabis lovligt er ikke det samme som at støtte det.

Det er at tage ansvar for de risici, det udgør.

Det kunne også åbne dørene for tonsvis af ny forskning

der viser os, hvor skadeligt det egentligt er, og overfor hvem.

Konklusionen:

Cannabis er et rusmiddel,

og ligesom ethvert andet rusmiddel, har det negative følger

for en god portion af de mennesker der bruger det.

Det er ikke uskadeligt.

Den bedste måde at beskytte samfundet fra dets negative følger på

synes at være lovliggørelse og regulering.

Takket være vores samarbejde med Funk

har denne video allerede været tilgængelig

på vores tyske kanal i to uger!

Giv den et kig og abonner

for at øve dine tyske færdigheder!

Og hvis du vil støtte skabelsen af disse videoer,

der tager månedsvis at undersøge og forberede,

og få en masse seje ting til gengæld,

så kan du gøre det på patreon.com/kurzgesagt