Video

Transskription

For over 40 år siden erklærede den amerikanske præsident, Richard Nixon,

stofmisbrug som den største offentlige fjende,

og startede derved en eksempelløs global kampagne; the War on Drugs.

I dag er tallene her.

The War on Drugs er en kæmpe fiasko, med katastrofale, utilsigtede konsekvenser.

Det førte til en massefængsling i USA;

til korruption, politisk destabilisering og vold

i Latinamerika, Asien og Afrika;

til systemisk overgreb af menneskerettigheder rundt omkring i verden.

Det påvirkede flere millioner mennesker rundt omkring i verden på en dårlig måde.

Alt dette mens vi spilder milliarder af dollar hvert år

kun for at frembringe og forsyne mægtige narkokateler

mens selve the War on Drugs’ mål virker mindre muligt end nogen sinde før:

en verden uden stoffer.

Hvordan kunne det ske?

The War on Drugs’ kernestrategi er “ingen stoffer, ingen problemer”.

Så næsten enhver indsats som er blevet gjort de seneste årtier,

har haft til hovedmål at udrydde stoffers udbud

og fængsle narkohandlere.

Men dette ignorerer det mest grundlæggende indenfor markedskræfter:

udbud og efterspørgsel.

Hvis du reducerer udbudet for noget uden at reducerer efterspørgslen først

vil prisen gå op.

Det vil måske svække salg for mange produkter, men ikke stoffer.

Narkotikamarkedet er ikke prisfølsom.

Stoffer vil blive konsumeret lige meget hvor meget de koster.

Og det betyder at man opfordrer folk til produktion af flere stoffer

og ansættelse af flere handlere, hvilket forhøjer tilgængeligheden.

Dette kaldes også for “the balloon effect”: selv hvis narkotikaproduktion eller

en større forsyningsrute bliver aflivet, vil udbudet for konsumenten ikke blive nedsat.

Et perfekt eksempel på dette er krystalliseret metamfetamin.

Den amerikanske regering prøvede på at stoppe produktionen af det

ved fuldstændig regulering af salget af kemikalier brugt til at fremstille det.

Dette tvang store metamfetamin producenter til at gå nedenom og hjem,

men de utilsigtede konsekvenser var at tusinder af mindre operationer

startede alle vegne i landet, hovedsageligt i små byer og landsamfund,

som brugte kemikalier der ikke var regulerede.

Som modsvar til dette, valgte nogle amerikanske stater at reducere udbudet af metamfetamin fra haven

ved at regulere endnu flere kemikalier,

hvilket hjalp, og reducerede antallet af det radikalt.

Men udbudet for metamfetamin var uændret.

Mexicanske narkokarteller tog med det samme over og åbnede flere store produktionsprocessor.

Deres metamfetamin var endnu bedre end det var før,

og de havde masse af smuglingserfarring.

Så alle disse forsøg gjorde metamfetamin- produktion mere professionelt,

stoffet blev mere indflydelsesrigt, men udbudet blev aldrig reduceret.

Du kan ikke vinde denne krig ved udbud.

Ikke nok med at stoffer er meget tilgængeligt, efterspørgsel ubrudt

og nogle stoffer renere end før, har det amerikanske Drug Enforcement Administration (med et budget på 30 millioner dollar)

en virkningsgrad på mindre end 1 %

når det kommer til at stoppe tilstrømningen af stoffer

til USA og i USA.

For mange mindreårige rundt omkring i verden er det ligeså nemt at få ulovlige stoffer som alkohol.

Men det stopper ikke der.

Forbydelse kan måske forebygge et vist antal mennesker fra at tage stoffer,

men undervejs foresager det enorme skader til samfundet som en helhed.

Mange af de problemer vi forbinder med narkomisbrug

bliver faktisk forårsaget af krigen mod dem.

For eksempel gør forbydelse kun stoffer stærkere.

Jo flere stærke stoffer du kan opbevare på så lidt plads som muligt,

jo mere vil du indtjene.

Det var det samme som under alkoholforbydelsen,

hvilket førte til en forøget indtagelse af stærk spiritus over øl.

Forbydelsen af narkotika førte også til vold og mord rundt omkring i verden.

Bander og karteller har ikke adgang til retssystemet for at kunne afgøre en strid,

så de bruger vold.

Dette førte til en stadig større brutalitetsspiral.

Ifølge flere skøn er drabsraten i USA

25-75 % højere grundet “the War on Drugs”.

Og i Mexico, landet på frontlinjen,

anslåes det at 164.000 er blevet myrdet mellem 2007 og 2014,

flere folk end i krigszonerne i Afghanistan og Irak

i samme periode, til sammen.

Men der hvor “the War on Drugs” måske beskadiger samfundet mest

er fængslingen af ikke-voldelige stofmisbrugere.

For eksempel har USA,

et af de drivende krafter i “the War on Drugs”,

5 % af verdens samlede befolkning, men råder over 25 % af verdens fængslede befolkning,

grundet hårde straffe og obligatoriske minimumsbeløb.

Minoriteter lider især af dette.

Afroamerikanere udgør 40 % af alle indsatte i USA.

Og mens hvide, unge mennesker med større sandsynlighed vil blive stofmisbrugere,

er det ti gange mere sandsynligt at sorte, unge mennesker bliver arresteret for narkokriminalitet.

Okay, men kan vi virkelig gøre noget andet?

Er der en vej ud af alt dette rod?

I 1980’erne oplevede Schweiz

en offentlig sundhedskrise relateret til heroinmisbrug.

HIV-satser steg voldsomt og gadekriminalitet blev et problem.

Schweiziske myndigheder prøvede en ny strategi: skadereduktion;

De åbnede gratis heroin-forsørgelsescentre,

hvor misbrugere kunne blive behandlet og stabiliseret.

Her ville folk få gratis heroin af høj kvalitet,

de fik gratis kanyler,

brusebade, senge og lægeligt tilsyn.

Socialrådgivere hjalp dem med at finde huse og takle problemer i deres liv.

Resultatet var et stort fald i narkotikarelaterede kriminalitet

og to tredjedele af folkene fra centerne fik normalt arbejde,

fordi de nu kunne fokusere på at blive bedre

i stedet for at betale for deres afhængighed.

I dag modtager 70 % af alle heroinmisbrugere i Schweiz behandling.

Antallet af HIV-infektioner har faldet radikalt.

Dødsfald grundet heroinoverdosis er faldet med over 50 %.

Og antallet narkotikarelateret gadeprostituerede og kriminalitet er faldet umådelig.

Så der er metoder som ikke kun er meget billigere,

men faktisk virker, i stedet for at skabe endnu flere problemer.

Forbud mod stoffer førte til et system som ignorerer menneskerettigheder,

koster enorme pengebeløb og skaber en masse menneskelig elendighed,

kun på jagt efter et uopnåeligt mål.

Efter 40 år med kamp er det tid til endeligt at stoppe “the War on Drugs”.

og sætte os til at gøre noget bedre.

Denne video blev støttet af “Open Society Foundations”

og af seerdonationer på Patreon.

Hvis du ønsker at lære mere om hvordan du kan påvirke narkotikapolitik,

se “Stop the Harm”-kampagnen.

Vi har endeligt fået et merchandise!

Hvis du ønsker dine egne Kurzgesagt-plakater, T-shirts, krus

eller klistermærker med små monstre,

kan du få dem nu på DFTBA-butikken!

Denne videos undertekster er skrevet af Sebastian Winkelmann

Undertekster af Amara.org fællesskab