Video

Transskription

Det er svært at komme ud i rummet -

• selvom vi alle ønsker, at der var en nem og

og billig måde, hvorpå vi kunne se vores planet svæve i mørket.

Lige nu er den eneste måde at blive astronaut eller milliardær.

Men der er en metode, der måske kan gøre det muligt -

• og som samtidig kan være et udgangspunkt for udforskningen af universet.

Rumelevatoren.

Hvordan fungerer den egentlig?

For at forstå hvordan rumelevatoren kan få os ud i rummet -

• skal vi først finde ud af, hvad et kredsløb er.

At være i kredsløb betyder, kort sagt, at man falder imod noget -

• men man bevæger sig så hurtigt, at man rammer forbi.

Hvis du kaster en bold her på jorden, falder den i en bue -

• og rammer så jorden.

I rummet påvirker tyngdekraften dig, meget på den samme måde,

Men hvis man bevæger sig sidelæns hurtigt nok -

• vil jordens krumning gøre, at jorden falder lige så hurtigt væk under en -

• som tyngdekraften trækker en ned mod den.

For at komme i kredsløb om jorden, skal raketter flyve op -

og sidelæns - hurtigt.

I modsætning, så bruger en rumelevator energi fra jordens rotation

for at få lat op i fart.

Forestil dig et barn, som snurrer et legetøj rundt i et reb, med en myre på barnets hånd.

Når myren klatrer ud ad rebet -

• bevæger den sig hurtigere og hurtigere, idet den kravler længere ud.

Sammenlignet med raketter, med last affyret på en elevator

behøves man kun levere energien til at komme op.

Den hurtige bevægelse sidelæns opnås gratis med jordens rotation.

Men rumelevatoren ville uden tvivl -

• være det ubestridt største og dyreste bygningsværk, som nogensinde er bygget af mennesker.

Så er den det værd?

Det handler i sidste ende om udgifterne.

Raketter forbrænder enorme mængder raketbrændstof,

for blot at transportere en relativt lille last ud i rummet.

Med de nuværende priser, koster det i omegnen af $20.000 (136.483 kr.) at sende et kilo last op i rummet.

Det er altså $1,3 millioner dollars (8.871.405 kr.) for en person med gennemsnitlig vægt.

$40 millioner dollars (272.966.320 kr.) for din bil.

Milliarder for en international rumstation.

Denne umådelige pris er en af de største begrænsninger for menneskets rumrejser.

Selv med den fremskridende teknologi -

• vil man nok, i den nærmeste fremtid, ikke kunne sammenligne prisen med en flybillet.

En Rumelevator kunne løse det problem.

Efter den er bygget -

• vurderes det, at en rumelevator vil reducere omkostningerne 100 gange, til en pris på $200 (1.364 kr.) pr. kg.

Hvis en billig rumelevator koster 20 milliarder dollars -

• så kan vi have dækket udgifterne efter kun at have opsendt 1 million tons last.

Det er tæt på vægten af 2 internationale rumstationer.

Så hvordan ville en rumelevator se ud i virkeligheden?

En rumelevator har fire hovedkomponenter.

Kablet, ankeret, modvægten og elevatorstolen.

Elevatordelen af rumelevatoren er kablet og elevatorstolen.

Kablet strækker sig fra jordoverfladen og ud i rummet.

Elevatorstolen er ligesom en normal elevator.

Et kammer som klatrer op og ned af kablet.

I bunden vil der være et anker -

• som fastholder Kablet til jorden, og en remise til elevatorstole.

I toppen er modvægten, som holder Kablet oppe.

Kablet blive holdt udspændt som et reb -

• og støttes oppefra af trækket fra modvægten -

• som er placeret mere end 36.000 kilometer over jordens overflade.

Der kunne placeres en rumstation ved modvægten -

• et udgangspunkt for alle missioner fra rumelevatoren.

Men kan vi overhovedet bygge en?

Det er svært at sige.

Den største udfordring er Kablet.

Det skal være let, og have en overkommelig pris -

• og være mere stabilt end noget materiale, vi kan fremstille i dag.

Der er lovende materialer som Graphen og Diamant-nanotråde -

• men selv de er muligvis ikke stærke nok.

Og udover at være utroligt stærkt -

• skal kablet også kunne modstå atmosfærisk korrosion -

• stråling og sammenstød med små meteoritter og vragdele.

Ligeledes vil det tage elevatoren flere dage, at klatre til toppen.

Hvordan skal elevatorstolen forsynes med energi?

Det kræver en hel del energi at klatre.

Skal vi benytte en atomreaktor på vores elevator?

Eller skal vi sende energi til den nede fra jorden, med strålen fra en super laser?

Og hvor får vi råmaterialerne fra til et 36.000 kilometer langt kabel?

Skal den laves på jorden og sendes ud i rummet?

Eller skal vi lave den i rummet og sænke den ned på Jorden?

Kunne det være en løsning, at hente materialer fra en asteroide?

Sagt enkelt, er der stadigvæk nogle store teknologiske forhindringer, der skal overvindes.

Og en rumelevator er ikke uden risiko.

Hvis Kablet brister, vil den kollapse på en spektakulær måde.

Hvis det brister nær ved ankeret -

• vil trækket fra modvægten få hele elevatoren til stige -

• og stige ud til rummet.

Hvis det knækker ved modvægten -

• vil kablet falde -

• og vikle sig om jorden og piske enden af.

De vragdele, der herefter er i kredsløb, kan skabe alvorlige problemer for fremtidens rumfart.

Hvis vi bygger en rumelevator på Jorden, så skal vi gøre det rigtigt i første forsøg.

På grund af det, har nogle eksperter foreslået,

at vi først bygger en rumelevator på Månen.

Månens tyngdekraft er meget svagere end Jordens -

• så et mere spinkelt, men eksisterende materiale,

som Kevlar, kunne bruges som kabel.

Selv med alle disse udfordringer,

vil gevinsten ved en fungerende rumelevator være helt ufattelige.

Det vil være det første skridt på vejen til, at blive en rigtig rumfartscivilisation.

Måske bygger vi aldrig en rumelevator,

men ved at prøve på det, kan vi også lære en hel del.

Og når det kommer til udforskning af universet,

skal der ikke være for få drømme om en gloværdig fremtid.