Video

Transskription

Den grundlæggende valuta i vores univers er energi.

Det oplyser vores hjem,

gror vores mad,

oplader vores computere.

Vi kan få det på mange måder:

afbrænding af fossile brændstoffer,

splitte atomer

eller sollys der rammer solceller.

Men der er en ulempe ved alt.

Fossile brændstoffer er ekstremt giftigte,

atomaffald er … , atomaffald,

og der er ikke nok batterier til at lagre sollys til overskyede dage endnu.

Og dog, Solen synes at have næsten ubegrænset, fri energi.

Er der en måde, vi kunne bygge en sol på Jorden?

Kan vi indkapsle en stjerne?

Solen skinner pågrund af kernefusion.

Kort sagt er fusion en termonuklear proces,

hvilket betyder, at ingredienserne er nødt til at være utrolig varme, så varme,

at atomerne får fjernet deres elektroner,

det laver plasma hvor i atomkerner og

elektroner kan hoppe frit rundt.

Eftersom kerner er alle positivt ladet, frastøder de hinanden.

For at overvinde denne frastødning

skal partiklerne bevæge sig meget hurtigt.

I denne sammenhæng, meget hurtigt betyder meget varm:

millioner af grader.

Stjerner snyder for at nå disse temperaturer.

De er så massive, at trykket i deres kerner

genererer varme til at presse kernerne sammen

indtil de fusionere,

og skaber tungere kerner og frigører energi i processen.

Det er denne frigørelse af energi

forskerne håber at udnytte

i en ny generation af kraftværker:

fusionsreaktoren.

På Jorden, er det ikke muligt at bruge denne brutale metode

til at skabe fusion.

Så hvis vi ønsker at opbygge en reaktor der genererer energi fra fusion,

er vi nødt til at tænke hurtig.

Til dato har forskerne opfundet to måder at gøre plasma

varm nok til at fusionere:

Den første type reaktor anvender et magnetfelt

til at klemme plasma ind i et doughnut-formet kammer

hvor reaktionerne finder sted.

Disse magnetiske indespærrings reaktorer, såsom ITER reaktoren i Frankrig,

bruger superledende elektromagneter afkølet med flydende helium

så de er inden for et par grader af det absolutte nulpunkt.

Hvilket betyder at de vært nogle af de største temperaturforskelle i det kendte univers.

Den anden type, kaldet inertiindespærring,

anvender impulser fra superkraftige lasere

til at opvarme overfladen af ​​en kugle brændstof,

implodere den,

og kortvarigt gør brændstoffet varmt og kompakt nok til at fusionere.

Faktisk,

en af ​​de mest kraftfulde lasere i verden

anvendes til fusionsforsøg

på The National Ignition Facility i USA.

Disse eksperimenter og andre som dem jorden rundt

er i dag blot eksperimenter.

Forskere er stadig under udvikling teknologien.

Og selv om de kan opnå fusion,

lige nu, koster det mere energi til at gøre forsøget

end de producerer i fusionen.

Teknologien har en lang vej at gå

før det er kommercielt realistisk.

Og måske er det aldrig vil blive.

Det kunne bare være umuligt at lave en levedygtig fusionsreaktor på Jorden.

Men, hvis det bliver det vil være så effektiv,

at et enkelt glas af havvand

kunne anvendes til at producere så meget energi som at brænde en tønde olie,

uden noget spild at tale om.

Dette er fordi fusionsreaktorer ville bruge hydrogen eller helium som brændstof,

og havvand er fyldt med hydrogen.

Men ikke bare nogen brint vil gøre det:

specifikke isotoper med ekstra neutroner, kaldet deuterium og tritium,

Der er behov for at lave de rigtige reaktioner.

Deuterium er stabil og kan findes i massevis i havvand,

dog, tritium er en smule svære.

Det er radioaktivt og der er måske kun tyve kilo

af det i verden, det meste i atombomber

som gør det utrolig dyrt.

Så kan vi brug for en anden fusions makker for deuterium i stedet for tritium.

Helium-3, en isotop af helium, kan være en stor erstatning.

Desværre,

det er også utrolig sjældent på Jorden.

Men her Månen måske har svaret.

Over milliarder af år,

solvinden kan har opbygget enorme aflejringer

helium-3 på månen.

I stedet for at lave helium-3, vi kan grave det op.

Hvis vi kan finkæmme månens støv for helium,

ville vi have nok brændstof til at strømforsyne hele verden

i tusinder af år.

Endnu argument for etablere en månebase,

hvis du ikke var overbevist allerede.

Okay, måske du tror bygge en mini sol

stadig lyder lidt farligt.

Men de ville faktisk være meget sikrere end de fleste andre typer af kraftværker.

En fusionsreaktor er ikke som et atomkraftværk

som kan smelte ned katastrofalt.

Hvis indespærring mislykkedes,

så ville plasmaet udvide og køle ned og reaktionen ville stoppe.

Kort sagt, det er ikke en bombe.

Frigivelsen af radioaktivt brændstof som tritium

kunne udgøre en trussel mod miljøet.

Tritium kunne binde sig med ilt, lave radioaktivt vand

som kunne være farligt hvis det siver ud i miljøet.

Heldigvis er der ikke mere end nogle få gram tritium

i brug på et givet tidspunkt,

så en lækage ville blive hurtigt fortyndes.

Så det vi har lige fortalt dig er

at der er en næsten ubegrænset energikilde,

uden omkostninger for miljøet

i noget så simpelt som vand.

Så hvad er fangsten?

Kosten.

Vi ved simpelthen ikke, om fusionsenergi nogensinde vil være kommercielt realistisk.

Selv hvis de virker, kan de være for dyre nogensinde at bygge.

Den største ulempe er, at det er udokumenteret teknologi.

Det er et 70 milliarder kroner sats.

Og de penge kunne være bedre brugt på anden ren energi

der allerede vist sig værdig.

Måske skulle vi mindske vores tab.

Eller måske,

når resultatet er ubegrænset, ren energi til alle,

er det måske risikoen værd

Undertekster af Mathias Gredal