Video

Transskription

Der er sandsynligvis 10.000 stjerner for hvert sandkorn på jorden i den synlige del af universet

Vi ved at der måske er trillioner af planeter.

Så hvor er alle rumvæsnerne?

Dette er Fermi Paradokset.

Hvis du vil vide mere om det, kan du se del 1.

Her ser vi på de mulige løsninger til Fermi Paradokset.

Så vil vi blive udslettet eller venter der os en glorværdig fremtid?

Rumrejse er svært, og selv om det er muligt, er det en enorm udfordring at rejse til andre stjerner.

Enorme mængder af materialer skal sættes i kredsløb om jorden og samles.

En rejse på måske tusinder af år skal overleves af en befolkning stor nok til at starte en ny civilisation.

Og planeten er måske ikke så beboelig som den så ud fra jorden.

Det var allerede enormt svært at bygge et rumskib der kunne klare turen.

Og en interstellar invasion er måske umulig at stoppe

Tiden skal også tages i betragtning, universet er meget gammelt.

På jorden har der været liv i mindst 3,6 milliarder år.

Der har været intelligent menneskeligt liv i 250.000 år.

Men det er først i løbet af de sidste par århundrede vi har fået teknologi til at kommunikere over store afstande.

Der har måske været store rumvæsen imperier som har strukket sig over tusinder af solsystemer og eksisteret i millioner af år.

Og vi har muligvis bare ikke opdaget dem.

der er måske gigantiske ruiner som rådner væk på fjerne planeter

99% af alle arter på jorden er uddøde.

Der kan let argumenteres for at vi også vil uddø før eller siden.

intelligent liv vil måske udvikle sig, sprede sig over nogle få systemer og uddø. Igen og igen.

Men galaktiske civilisation vil måske aldrig mødes

Så måske er er det en forenende oplevelse for livet i universet at kigge på stjernerne og undres: “Hvor er alle?”

Men der er ingen grund til at tro, at aliens er som os, eller

at vores logik er gældende for dem.

Det kan ske at vores måder at kommunikere på, for dem er ekstremt primitive og forældede

Forestil dig at sidde i et hus med en morsekode sender. Du kunne blive ved med at sende beskeder, men ingen ville svare

og du ville føle dig temmelig ensom. Måske er vi stadig usynlige for intelligente arter

og vil blive ved med at være det indtil vi lærer at kommunikere ordentligt

og selv hvis vi mødte rumvæsener, ville vi måske være for forskellige til at kommunikere med dem på en meningsfyldt måde.

Forestil dig det klogeste egern du kan

Uanset hvor meget du prøver, vil du ikke kunne forklare vores samfund til det.

Fra et egerns perspektiv er et træ, trods alt, det eneste en sofistikeret skabning, som den selv, behøver for at overleve

Så mennesker, der fælder hele skove er galskab, men vi ødelægger ikke skove fordi vi hader egern.

Vi vil bare have ressourcerne.

Egernets ønsker og egernets overlevelser har ingen betydning for os

En type 3 civilisation på udkig efter ressourcer ville måske behandle os på en lignende måde

De ville måske fordampe vores have for at lave hvad end de samler nemmere at få fat på

En af rumvæsenerne vil måske tænke: “Små aber! De bygger virkelig nuttede små beton bygninger. Nå, nu er de døde”

før den aktiverer superhastighed

men hvis der er en civilisation derude, som vil eliminere andre arter

er det meget mere sandsynligt at den vil være drevet af kultur, end af økonomi

og uanset vil den være mere effektiv i at automatisere processen ved at bygge det perfekte våben.

En selvduplikerende rumprobe lavet af nano-maskiner!

De opererer på et molekylært niveau, ufatteligt hurtigt og dødeligt.

Med evnen til at angribe og skille alt ad på et øjeblik.

Du behøver kun give dem 4 instrukser

1. Find en planet med liv.

2. Skil alt ad.

3. Brug ressourcerne til at bygge nye rumprober

4. Gentag

En dommedagsmaskine, som denne kunne gøre en galakse steril på et par millioner år.

Men hvorfor flyve lysår for at samle ressourcer eller begå folkemord

lysets hastighed er faktisk ikke særlig hurtigt.

Hvis nogen kunne rejse med lysets hastighed ville det stadig tage 100.000 år at krydse mælkevejen én gang.

og du vil sikkert rejse meget langsommere.

Der er måske mange andre sjovere ting end at ødelægge civilisationer og bygge emperier

Et spændende koncept er matrioshka hjernen.

En gigantisk struktur rundt om en stjerne.

En computer med sådan en computerkraft, at en hel race kan uploade deres bevidsthed og eksistere i et simuleret univers

Potentielt kunne man opleve en evighed af ren ekstase uden nogensinde at kede sig eller være trist. Et perfekt liv.

Hvis bygget omkring en rød dværg, kan denne computer køre i op til 10 trillioner år.

Hvem ville dog have lyst til at besejre galakser eller tage kontakt til andre livsformer, hvis dette var en mulighed?

Alle disse løsninger til fermi paradokset har et problem

• vi ved ikke hvor grænserne for teknologi er

vi kunne være tæt på grænsen eller ikke engang tæt på

og superteknologi venter på os ,

der giver os udødelighed, transporterer os til andre galakser eller giver os gudekræfter.

En ting vi er nødt til at indse, er at vi i virkeligheden ikke ved noget.

Mennesker har tilbragt mere end 90% af deres eksistens på at være jægere og samlere

for 500 år siden troede vi at vi var universets omdrejningspunkt

for 200 år siden holdte vi op med at bruge menneskelig arbejdskraft som den primære kilde til energi

for 30 år siden havde vi dommedagsvåben peget mod hinanden på grund af politiske uenigheder.

I den galaktiske tidsskala er vi fostre

vi er kommet langt, men der er stadig lang vej igen

indstillingen at vi virkelig er universets omdrejningspunkt er stadig stærk i mennesker

så det er nemt at lave arrogante antagelser om andre livsformer

men til sidst, er der kun en måde at finde ud af det på, ikke?