Video

Transskription

Aldrig før i historien har der været så mange mennesker på jorden, som der er lige nu.

Vores antal har steget eksponentielt fra 1 milliard i 1800, til 2,3 milliarder i 1940, 3,7 milliarder i 1970 og 7,4 milliarder i 2016.

Verdensbefolkningen er firdoblet i det sidste århundrede, så hvad kan vi forvente i det næste?

Og hvad betyder befolkningsvæksten for vores fremtid?

Vil der blive masse-migration?

Overbefolkede slumkvarterer og megabyer, der dækker hele kontinenter?

Sygdom og forurening?

Kaos og vold over energi, vand og mad?

Og en befolkning som kun fokuserer på, at opretholde sin egen levestandard?

Vil befolkningsvækst ødelægge vores måde at leve på?

Eller er denne profeti bare ubegrundet panik?

I 60’erne voksede befolkningen med ekstrem hastighed.

Hvilket ledte til apokalyptiske profetier.

De fattige ville brede sig endeløst og overløbe den udviklede verden.

Legenden om overbefolkning var født.

Men det viser sig, at høje fødselstal og befolkningseksplosioner ikke er permanente egenskaber, som kun nogle få kulturer og lande har.

Men i stedet en del af en fire-trins process hele verdenen gennemgår.

Den demografiske transition.

De fleste udviklede lande har gennemgået transitionen, mens andre lande gennemgår den lige nu.

Lad os gå tilbage til det 18’ende århundrede, da hele verden, samt Europa, var i det første trin i den demografiske transition.

I forhold til i dags standarder var Europa et værre sted end et U-land, da de led fra både dårlig hygiegne, dårlig kost og en lille viden om medicin.

En masse mennesker blev født, men mange døde lige så hurtigt, så befolkningen voksede nærmest ikke.

Kvinder havde mellem 4 og 6 børn, men kun 2 af dem nåede at blive voksne.

Så kom den industrielle revolution til de britiske lande og bragte den største forandring i levestandarder siden mennesker begyndte at lære agrikultur.

Folk gik fra at være bønder til at være arbejdere.

Producerede goder blev masseproducerede og blev tilgængelige for flere.

Videnskaben voksede sammen med mere avancerede metoder til transportation, kommunikation og medicin.

Kvinders rolle i samfundet skiftede og skabte mulighederne for deres kamp for lighed og bedre forhold.

Langsomt skabte denne økonomiske ikke kun en middelklasse, men også en forhøjet levestandard for den fattigere arbejdende befolkning.

Den anden transition startede.

Bedre mad, hygiejne og medicin betød at folk ikke døde hele tiden, især ikke som meget unge.

Dette resulterede i en eksplosion i befolkningstallet.

Fordoblende den britiske befolkning mellem 1750 og 1850.

Den største grund til, at familier plejede at have mange børn var, at kun nogle få ville overleve.

Nu, da det ændrede sig, blev det tredje stadie i transitionen sat i gang.

Færre babyer blev født og befolkningsvæksten gik ned i fart.

Med tiden kom der en balance, færre folk døde og færre børn blev født, så døds- og fødselsraten blev stabiliseret.

Storbritannien nåede det fjerde stadie i den demografiske transition.

Dette skete ikke kun i Storbritannien, men flere lande gik igennem de samme fire stadier.

Først mange fødsler og mange dødsfald på grund af dårlige leveforhold.

Derefter bedre leveforhold, som så leder til færre dødsforhold og en hurtigt voksende befolkning.

I det trejde stadie, kommer der endnu mindre dødsfald, som så resulterer i befolkningsvækstens stabilisering.

Men, hvis fødselstallene er faldet så meget, hvorfor vokser befolkningen stadig så meget?

Det sker, fordi de børn, som blev født i befolkningseksplosionen selv får børn nu.

Dette leder til en observerbar stigning i befolkningstallene i hele befolkningen.

Men de får i gennemsnit meget færre børn end deres forældre.

Det gennemsnitlige antal børn i dag er 2,5, hvorimod det var 5 for kun 40 år siden.

Så når denne generation bliver ældre og deres fertilitet formindskes sænkes farten, som befolkningen vokser på også.

Dette passer for alle lande.

i vesten har vi det med at overse fremskridtene i andre regioner i verden.

Men de fleste lande i verden har faktisk nået det fjerde stadie.

Kig bare på Bangladesh. I 1971 havde den gennemsnitlige kvinde 7 børn, men 25% af dem ville dø før de blev 5.

I 2015 var dødeligheden sænket til kun 3,8% og en gennemsnitlig kvinde havde kun 2,2 børn.

Dette er reglen og ikke en undtagelse. Vi er ikke specielle, vi begyndte bare lidt tidligere.

Det tog de udviklede lande omkring 80 år, at gå fra 6 børn i gennemsnit til mindre end 3.

Andre haler hurtigt op. Malaysia og Sydafrika gjorde det på kun 34 år, mens Bangladesh gjorde det på kun 20.

Iran gjorde det på 10 år.

Alle disse lande, som haler ind på os, har ikke behøvet at starte fra bunden, og jo mere hjælp de får, jo hurtigere kommer de til det samme punkt som os.

Dette er, hvorfor organisationer der hjælper med at sænke barnedødeligheden eller hjælper fattige stater med at udvikle sig, er ekstremt vigtige.

Lige meget, hvad dine motivationer er, om du så drømmer om en verden, hvor alle lever i frihed og rigdom, eller om du bare gerne vil have færre flygtninge i dit land,

er den simple sandhed, at det er godt for alle, hvis mennesker på den anden side af jorden også har et godt liv.

Og vi er også ved at nå det punkt. Procentdelen der lever i ekstrem fattigdom har aldrig været så lav som nu.

Så fremtiden indenfor befolkningsvækst er ikke en apokalyptisk profeti, men en forsikring!

Befolkningsvæksten vil komme til en afslutning.

FN regner med at det tolvte milliard menneske aldrig vil blive født.

Og, som udviklingen stiger i verden sammen med det antal af mennesker som har en høj uddannelse vil ti-doble.

Lande, som før har været i nød, vil hjælpe udviklingen i stedet.

Flere mennesker vil betyde, at flere mennesker hjælper med at føre vores art fremad.

Denne video var et samarbejde med Max Roser og ourworldindata, hvor han udforsker de menneskelige fremskridt gennem research og data-visualition.

Tjek ham ud!

I 2016 har vi været i stand til, at lave flere og bedre videoer end nogensinde før takket være jeres hjælp på Patreon.com

Mange tak, og vi ses igen i året 12071.