Video

Transskription

Mennesket drømmer om at rejse fra Jorden og ud i rummet

Men vi er født for tidlige til at være en del af det…

eller er vi?

Hvis vi ville

kunne vi begynde vores drømme, om at bygge en månebase, i dag!

Vi har teknologien til det

Og nylige skøn fra NASA og privat sektoren

viser at det kunne gøres for 20-40$ billioner, fordelt på et årti

Prisen svare til Den Internationale Rumstation (ISS)

eller hvad der svare til Tysklands overskud i 2017

Ikke en voldsom stor investering, alt taget i betragtning

Udbetalingen ville være umålelig

Månen er et frirum, for udviklingen af nye teknologier, og udnytte ubegrænsede ressourcer

Det ville starte et nyt rumkapløb

og ligge fundamentet for fremtidig rumrejse i solsystemet, og længere

Det ville skabe en lang række nye teknologier der kan gøre gavn her på Jorden

og Vi vil alle være en del af det

Så… Hvorfor gør vi det ikke?

Tja… Desvære er det svært at få regeringernes interesse i langsigtede investering i menneskets fremtid

Men… lad os forestille os, at vi bare gør det!

Hvis vi startede i dag - hvordan ville vi så bygge en månebase?

Gennem historien

har kolonisation sket i faser:

I den 1. fase, under kolonitiden af Den Nye Verden, for eksempel

finanserede europæiske monarker ekspeditioner for at kortlægge og opdage, samt gør krav på nyt land

De plantede et flag, slog lejer, men de blev der ikke

I den 2. fase, kom små ekspeditioner og opsatte forposter og bosættelser

som var afhængige af materialer og resurser fra hjemlandet

Nogle fejlde, men andre overlevede og etablerede en permanent tilstedeværelse

Først da kunne en sand koloni opstå, og gå ind i den 3. fase

hvor handelsmænd og arbejdere kunne emigrere

og skabe nye rigdomme og muligheder for dem selv og deres familier

samtidig med at sende ekstreme rigdomme tilbage til deres hjemland

Når vi koloniser månen,

vil Vi gennemgå de samme faser.

Men denne gang uden at myrde millioner af uskyldige mennesker i forløbet…

Månen er ikke et inbydende sted for levende ting.

En dag på månen vare 29 dage på Jorden

Med en forskel på omtrent 300°C mellem solsiden og den mørke side

Der er ingen atmosfære til at beskytte os mod meteoroider - store som små - eller kosmisk stråling

Endnu være er at månens overflade er dækket af et slemt takket lag støv

Månen er et udfordrende sted

Men Vi er gode til at overkomme udfordringer!

I den første fase af måne kolonisation,

har vores ekspeditioner vist at det kan lade sig gøre

at en “Ny Verden” kan nås

Denne fase startede for 60 år siden med Apollo misionerne

Siden da har satelitter, som den amerikanske Lunar Reconnaissance Orbiter kortlagt Månen

mens rovers, som den kinesiske Yutu, har studeret kompositionen af månens overflade

På udkig efter vand, is og metaller

Første fase er - mere eller mindre - gennemført

Vi ved hvad vi behøver at vide for at fortsætte til den 2. fase

I den anden fase,

vil astronouter bygge den første månebase - og det kunne ske allerede i dag

Den første måne base kunne blive færdig i løbet af et årti

Den første nation som etablere den,

vil kunne sammenlignes med de første nationer der opdagede Den Nye Verden, for 500 år siden

Det er dyrt at sende raketter til månen

Derfor vil vi sende så lidt som muligt

Basen vil være let,

hovedsageligt oppustelige habitater, med plads op til 12 personer,

og placeret et sted med naturligt beskyttelse

Mulighederne er grotter, som underjordiske lava kanaler,

eller kratere nær polen, hvor dagene er 6 måneder lange

Disse astronouter vil ikke blive længe

Habitatet vil højst sandsynligt blive forladt mellem missioner

eftersom solpaneler ikke kan generer elektricitet, i løbet af måne natten

Men de vil lægge fundamentet for fremtidig permanent bosættelse

Vores første hold vil bestå af videnskabsfolk og ingeniører

som vil studere sammensætningen af månen

og hvis eksperimenter vil undersøge, mulige måder at bruge månens materialer på

For eksempel rensning af måne is, til drikkevand til mennesker

Og til langt vigtigere ting en blot drikkevand

De kan bruge det til eksperimenter med dyrkning af planter til mad

Hydrogenbrændselsceller bruges til lagring af strøm gennem de lange nætter,

og forlænge astronauternes dage

Og ikke mindst,

kan det splittes til hydrogen og oxygen

Rakketbrændstof!

Ved at samle vand fra månen, og sætte det i kredsløb

vil basen levere til et depot,

hvor videnskabelige missioner til Mars, og det ydre solsystem, kan tanke op

Sammenlignet med Jorden, er det langt lettere og billigere at få ting fløjet fra månen, og i kredsløb

For at koloniser Mars kan det betyde at starte fra Månen

Men dette er ikke en rigtig koloni… endnu

Basen vil blive forladt, hvis finanseringen stopper

Hvis vi vil have at basen skal vokse ind i den 3. fase, og blive en rigtig koloni,

skal den blive selvforsynende, ved hjælp af eksport til Jorden

Private entreprenører kommer for at blive rige på månens ressourcer og supporttjenester

Hvis det er billigere at fremstille raketbrændstof i rummet,

hvad kunne de så ellers blive rige på?

De kunne udvinde værdifulde metaller

fra kratere der er rige på disse,

og andre råmaterialer fra månens regolit

En lovende mulighed er udvindingen af helium-3,

en isotop, som én dag kunne blive brugt til fusions kraftværker.

Noget som det kinesiske måneprogram i øjeblikket ser på

Fremtidige kolonister kan eksportere helium-3 tilbage til Jorden,

som giver os ren og billig fusions energi

Asteroider kunne trækkes ind i Månens bane og udvindes.

Med kommerciel eksport til Jorden,

er kolonien helt i sin 3. fase

selvforsynende og økonomisk produktiv

Vores base vil begynde at bruge måne materialer i dens byggeprojekter, hvis den skal fortsætte med at vokse

Heldigvis har månejord alle de nødvendige ingredienser for at lave cement

Automatiserede mine boreplatforme, kan si månestøv for organiske molekyler

og kunne blive brugt til at bygge kæmpe konstruktioner

alt for store til at blive fragtet fra Jorden

Mens udviklingen indenfor 3D-printning,

vil gøre det muligt at fremstille næsten alt andet som besætningen behøver

Det er svært at sige helt præcist hvornår kolonien vil blive selvforsynende

Vækst er gradvist,

eksperimenter bliver erstattet af industri

og befolkningen vil støt nå de hundrede

bestående af mere end blot videnskabsfolk

Ingeniører, piloter og entreprenører som repræsenterer lande og virksomheder, vil være til stede

To af disse mennesker vil gøre et gennembrud

Ikke videnskabeligt, men socialt

De vil få det første udenjordiske barn

Gennem historien

har fødslen af det første barn, blevet fejret som øjeblikket hvor en koloni

endelig og irreversibelt slo rod

Det vil betyde at Månen ikke længere kun er forbeholdt videnskabsfolk og ingeniører og deres arbejde

den er også et sted hvor mennesker lever og får familie

Når overgangen sker vokser kolonien hurtigt

konstruktionen af flere levesteder, skoler, gårde og alle de andre ting der er nødvendige for at støtte en voksende befolkning

Efterhånden som vores koloni vokser, vil alle mulige nye teknologier blive opfundet for at opretholde den

De vil måske udvikle afgrøder som effektivt genbruger kuldioxid (CO2)

eller som vokser med meget lidt vand

De vil måske endda finde måder at genbruge 100% af deres affald

teknologier der er meget værdifulde for Jorden

De kunne være de første til at bygge en rumelevator i solsystemet

Med en rumelevator kan rumfartøjer, astronauter og råmaterialer

blive bragt frem og tilbage fra kredsløb om månen, uden brugen af raketter overhovedet

Månen kunne blive et knudepunkt for handel i en størrelse som kan være svær at forestille sig, som det er nu

Det er svært at sige hvem der ville eje kolonien på dette tidspunkt

Vil det første menneske født på månen, tager sine forældres nationalitet.

Eller vil en ny generation smelte sammen til et nyt måne samfund?

Og når eksisterende traktater, der forhindrer nogen nation i at eje månen, uundgåeligt omskrives,

vil kolonisterne blive hørt?

Vil de erklære uafhængighed fra Jorden?

Uanset hvordan det sker

så er Månen det perfekte frirum til at lære hvordan vi koloniser solsystemet,

til at forene nationer

og den eneste måde at garantere vores overlevelse som art,

skulle noget tragisk ske med Jorden

Hvis vi skal gøre os håb om at koloniser Mælkevejen

må vi nødvendigvis starte et sted

Så hvorfor ikke der?

Hvorfor ikke starte nu?