Video

Transskription

Solsystemet.

Vores hjem i rummet.

Vi lever i en fredfyldt del af mælkevejen.

Vores hjem er solsystemet,

en 4,5 millader år gammel formation der ræser omring galaksens center med

200.000 km/t og kredser om den en gang hver 250 million år.

Vores stjerne, Solen, er midtpunktet i solsystemet.

Der kredser otto planter,

trillioner af asteroider, kometer og få dværg planeter om den.

De otte planeter. Indelt i fire planeter, som vores:

Makur, Venus, Jorden og Mars,

og fire gas giganter: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Makur er den mindste og letteste af alle af planeterne.

Et Makur år is mindre end en Markur dag,

hvilket giver enorme svingninger i temperatur.

Makur har ikke en atmosfære eller en måne.

Venus er en af de mest lyseste objekter i solsystemet

og er den mest varmeste planet

med et atmostfæretryk 92 gange højere end Jordens.

En drivhus effect der er ude af kontrol betyder, at Venus

aldrig køler ned under 437°C.

Venus har heller ikke nogen måne.

Jorden er vores hjem, og er den eneste planet

med temperature der er moderate nok til at tillade et overskud af flydende vand.

Ydemere, er det indtil videre den eneste planet, hvor liv vides at findes.

Jorden har en måne.

Mars er den næst mindste planet i solsystemet,

og knap stor nok til, at kunne have en meget tynd atmosfære.

Dens Olympus Mons er det største bjerg i solsystemet,

mere end tre gange så høj som Mount Everest.

Mars har to små måner.

Jupiter er den største og mest massive planet i solsystemet.

Den består hovedsagelig af hydrogen og helium

og er et skuespil for de største og mest kraftsfulde storme vi kender.

Dens største storm, Den Store Røde Prik, er tre gange så stor som Jorden.

Jupiter har 67 måner.

Saturn er den næst største planet og den mindste massefylde

af alle planterne.

Hvis du havde et stort nok badekar ville Saturn kunne flyde i det.

Saturn er også kendt for sin omfattende meget syndlige ring system.

Den har 62 måner

Uranus er den tredje største planet og en af de koldeste.

Af alle gas giganter, er det også den mindste.

Det specielle ved Uranus er, at dens akse rotation

er vippet sidelens i kontrast til de andre syv planeter.

Den har 27 måner.

Neptun er den sidste planet i solsystemet og er ens med Uranus.

Den er så langt væk fra solen, at ét Neptun år er 164 Jord år.

Den højeste vind hastighed der er målt var i en storm på Neptun,

på lige uder 2.100 km/t.

Neptun har 14 måner.

Hvis vi sammenligner størrelserne af planeterne,

bliver forskellene mellem dem endnu mere tydelige.

Jupiter er vinder i forhold til størelse og vægt;

lille Markur derimod,

er mindre end en af Jupiter’s måner, Ganymede.

Jupiter er så massiv, at den alene ville kunne indeholde omkring 70% af massen

af alle de andre planeter og har en massiv kraftpåvirkning på sine omgivelser

Det er en velsignelse for Jorden, siden Jupiter tager de mest

farlige og store asteriodier der kunne dræbe alt liv på Jorden.

Men selv Jupitor er en dværg i sammenligning med vores stjerne, Solen.

At kalde den tung er ikke retmæssigt iforhold til Solen.

Den udgør 99,86 % af alt masse i vores solsystem.

For det meste, består den af hydrogen og helium.

Kun omkring 2% er lavet af tunge elementer, som ilt eller jern.

I sin kerne, fusionere den 620 mio. ton hydrogen hvert sekund,

og generere nok energi til at tilfredsstille menneskehedens behov for mange år.

Men det er ikke kun de otte planter, der kredser om vores Sol.

Trillioner af asteroider og kometer gør det også.

Fleste af dem, er koncentreret i to bælter:

Asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter

og Kuiperbæltet ved enden af solsystemet.

Disse bælter er hjem for utallige objekter, nogen på størrelse med støv partikler,

andre på størelse med dværg planter.

Den mest velkendte objekt i Asteroidebæltet er Ceres;

Den mest velkendte i Kuiperbæltet er Pluto, Makemake og Haumea.

Normalt beskriver vi Asteroidebæltet, som

en tæt samling af dele, der konstant støder sammen.

Men faktum er, at asteroiderne er fordelt over et areal der er så

ubeskriveligt stort, at det er svært at kunne se to asteroider på en gang.

Trods de mange milliader af objekter i dem

er asteroidebæltene meget tomme.

Og ligeledes, er der sammenstød om og om igen.

Massen af begge bælter er også kedelige:

Asteroidbæltet har lidt under 4% af vores måne’s masse, og

Kuiperbæltet har kun mellem 1/25 til 1/10 af Jorden’s masse.

Én dag, vil solsystemet ikke længere eksistere.

Solen vil dø og Makur, Venus og måske Jorden vil blive destrueret.

Om 500 millioner år vil det blive varmere og varmere, indtil det punkt

at det vil smelte Jorden’s skorpe.

Så vil Solen vokse og vokse, og vil enten sluge Jorden

eller lave den om til et hav af lava

Når den har brugt alt sit brændstof og mistet det medste af sin masse,

vil den skrumpe til en hvid dværg og brænde stille og roligt for nogle få millader år

før den går ud for evigt.

Så, der som senest, vil liv i Solsystemet ikke længere være muligt.

Mælkevejen vil slet ikke lægge mærke til det.

En lille del af den i en af dens arme vil blot blive en lille smule mørkere

Og menneskehden vil holde op med at eksistere eller forlade solsystemet

for at finde et nyt hjem.

Danish Subtitles by Mads Hagemann Nielsen - 2016

Subtitles by the Amara.org community