Video

Transskription

GMO’er er en af de mest kontroversielle området inden for videnskab.

Genteknologi bliver brugt på mange områder, men selvom medicinske formål, som eksempelvis insulin, er bredt accepteret,

så blusser debatten op når det drejer sig om fødevarer og landbrug.

Hvorfor er det tilfældet?

Hvorfor bliver den samme ting behandlet så forskelligt?

Lad os prøve at komme til bunds i dette og udforske facts, frygt og fremtiden for GMO’er.

Mennesker har gradvist genmodificeret planter og dyr igennem tusindvis af år.

Måske en del af din høst var særlig god?

Måske en af dine ulve var særlig loyal?

Så du gjorde det kloge og avlede de planter og dyr som havde de mest fordelagtige egenskaber for dig.

Egenskaber er afhængige af gener.

Så med hver generation blev de gener mere udprægede.

Efter tusindvis af år er næsten hver eneste plante og dyr omkring os drastisk anderledes i forhold til deres oprindelige form.

Hvis mennesker har ændret gener i årtusinder, hvad er det så der gør en såkald “Genmodificeret organisme”, eller GMO, så anderledes?

Selektiv avling er basalt set blot at håbe på heldige pletskud.

Genteknologi eliminerer denne faktor. Vi kan vælge de træk vi ønsker.

Få frugt til at vokse sig større…

være immune overfor sygdomme og så videre…

Så hvorfor er folk så bekymrede omkring dem?

Lad os starte med en af de mest almindelige indvendinger imod GMO’er…

Genspredning, som betyder at GM afgrøder kunne mixe sig med traditionelle afgrøder og introducere uønskede karakteristikker til dem.

Der er en metode, som kunne garantere en komplet undgåelse, men metoden er i sig selv et stor anti-GMO argument.

Terminator frø.

Ideen er at de kunne producere sterile planter, som kræver at landmænd køber nye frø hvert år

Dette koncept skabte dog et stort, offentligt ramaskrig, hvilket forhindrede teknologien at blive brugt.

Dette bringer os tilbage til den ubevidste spredning af modificeret DNA.

Der har været tilfælde af GMO’er der har groet hvor de ikke er blevet plantet, og spor af modificerede gener er blevet fundet i fremmede afgrøder.

GM planterne kan dog ikke sprede sig ubegrænset.

Mange afgrøder bestøver dem selv, og mange afgrøder er nødt til at være relateret for at mixe.

Det er også kulturelle metoder som buffer-zoner for at holde unønsket krydsning på et minimum.

Men hvis det er principielt muligt at en GMO uønsket kunne krydse med en ikke-GMO…

er der faktisk et vigtigere spørgsmål.

Er mad der kommer fra GM afgrøder anderledes end mad der kommer fra ikke-GM afgrøder?

Dette spørgsmål har været en stor bekymring lige fra starten af.

GM planter der er dømt til at blive spist bliver undersøgt for enhver mulig fare, og resultaterne bliver evalueret af flere bureauer.

Efter mere end 30 års forskning og tusindvis af studier er videnskaben klargjort.

At spise GMO planter er ikke mere risikabelt end at spise deres ikke-GMO varianter.

Men tag da ikke bare vores ord for det. Der er kilder på dette og andre påstande i videobeskrivelsen.

Men hvad med planter der er blevet manipuleret til at være giftige?

For eksempel BT afgrøder.

Et gen der er lånt fra bakteriet “Bacillus Thuringiensis, lader modificerede planter producere et protein der nedbryder fordøjelsessystemet hos et specifikt skadedyrsinsekt.

Planten laver sin egen pesticide.

Insekter som spiser planten dør.

Det lyder alarmerende!

Pesticide-spray kunne vaskes af…

mens giften i BT planten er inde i planten.

Men faktisk er det ikke et stort problem.

Gift er i virkeligheden et spørgsmål om perspektiv.

Hvad der er harmløst til en art kan dræbe en anden.

Kaffe for eksempel er en gift der dræber insekter, men er harmløs for os.

Eller tag chokolade. Det er farlig for hunde, men en fornøjelse for mennesker.

BT planter producerer et protein der er skræddersyet til det specifikke design af visse insekters fordøjelsessystemer. Det er fuldstændig harmløst for mennesker.

Der er også den modsatte tilgang:

Panter der er modificeret til at være modstandsdygtig over for visse ukrudtsdræbere.

På denne måde kan landmænd bruge det meget og dermed dræbe de andre planter der konkurrerer for resurser, men uden at dræbe afgrøden.

Her kommer vi til den mørke side af GMO’er

For pesticideindustrien er det en stor forretning.

Over 90% af alle afgrøder i USA er herbicide resistante, oftest mod glyphosat.

Som et resultat af dette er brug af glyphosat steget drastisk.

Det er ikke kun dårligt. Glyphosat er langt mindre skadeligt overfor mennesker end mange andre herbicider.

Men stadigvæk betyder dette at mange landmænd er meget tilbøjelige til at afhænge af kun denne metode og forkaster mere balancerede metoder.

Det er en af de mest fundamentale problemer med GMO debaten.

Meget af kritikken af denne teknologi er faktisk kritik af moderne landbrug og af den forretningspraksis, som de enorme virksomheder bruger til at kontrollere vores forsyning af mad.

Den kritik er ikke kun gyldig men også vigtig.

Vi bliver nødt til at ændre landbruget til en mere vedvarende model.

GMO som en teknologi er faktisk en allieret og ikke en fjende i den kamp, og bidrager til at rede og beskytte naturen, og minimerer vores påvirknings på miljøet.

Lad os se på nogle positive eksempler

Aubergine er en vigtig plante i Bangladesh men ofte bliver hele høsten ødelagt af skadedyr.

Landmænd har været dybt afhængige af pesticider.

Ikke kun var dette meget dyrt…

landmænd blev også ofte syge.

Introduktionen af en ny GM Aubergine i 2013 satte en stopper for dette.

Det samme BT protein, vi snakkede om før, og som er en effektiv insektdræber men harmløs for mennesker, blev genmodificeret ind i dem.

Dette reducerede pesticide forbrug for Aubergine landbrug med mere end 80%. Landmændenes helbred forbedrede sig, og deres indkomst steg dramatisk.

Og nogle gange er GM den eneste løsning.

I 1990’erne var papaya industrien på Hawai under angreb fra ringpletvirussen, hvilket truede med at udrydde den hawaianske papaya.

Løsningen var at papaya blev genmodificeret til at være vaccineret imod ringplet virussen. Uden den ville statens papaya industri være kolapset.

Alle disse historier har en meget snæver anvendelse. 99% af alle GMO’er, som vi bruger lige nu, producerer pesticider eller er resistante overfor dem.

Der er så meget mere vi kunne gøre. Videnskabfolk arbejder på GMO’er, der kunne forbedre vores diæt.

Planter der producerer mere eller andre nærringsstoffer, som fx frugt med flere antioxidanter, som kan hjælpe mod sygdom…

eller ris med ekstra vitaminer.

I en større skala prøver vi at skabe planter der er mere modstandsdygtige imod klimaforandringer og planter der bedre kan tilpasse sig til skiftende vejr og forhold ved at gøre dem modstandsdygtige over for tørke eller oversvømmelse.

GMO’er kunne også ikke kun reducere landbrugets effekt på miljøet, men aktivt hjælpe til med at beskytte det.

Videnskabsfolk arbejder på afgrøder, der kan trække nitrogen ud af luften, ligesom mikrober.

Nitrogen er en almindelig gødning, men det’s ophobning forurener grundvandet og øger hastigheden på klimaforandringer.

Planter der samler deres eget nitrogen kunne løse 2 problemer på 1 gang:

Overforbruget af gødning i den udviklede verden samt manglen i de udviklende lande.

Vi kunne endda modificere planter at blive super effektive kuldioxid(CO2) samlere, ligesom det Amerikanske Chest-Nut træ, med det formål at begrænse klimaforandringerne og faktisk endda forbedre klimaet.

Med det værktøj, som vi har i dag sætter kun fantasien grænser.

Verdenen spiser 5 millioner kilo mad hver dag.

En FN estimering peger i retning af at vi behøver 70% mere i 2050.

Vi kunne gro den ekstra mad ved at rydde mere og mere skovområde for at skabe marker og ved at bruge flere pesticider.

Eller vi kan finde en måde at gøre det på med det land vi har nu, ved at benytte mere effektive metoder som eksempelvis GM afgrøder,

Forbedre landbrug i stedet for at udvide det betyder at GMO kunne blive det nye “Økologisk”

In en nødeskal: GMO’er har potentialet til ikke kun drastisk at ændre landbruget, men også ændre effekterne fra vores egen uansvarlige opførsel.

GMO’er kunne blive vores bedste våben til at redde vores biosfære.

Denne video tog mere end 600 timer at lave, hvilket ville have været umuligt, hvis det ikke var fra støtten fra vores seer igennem Patreon.com

Hvis du kunne tænke dig at støtte nøje undersøg indholdt skabt med kærlighed, så vil det være meget hjælpsomt!

Og du kan få din egen fugl som belønnning.

Hvis du vil lære mere om genmodificering, så har vi flere videoer, der forklarer mulighederne og risikoerne ved teknologien, og hvordan den kan påvirke vores fremtid.