Video

Transskription

Du var på vej hjem da du døde.

Det var en bilulykke.

Ikke noget bemærkelsesværdigt.

…men dødeligt alligevel.

Det var en smærtefri død.

Førstehjælperne prøvede deres bedste på at rede dig,

…men uden held.

Din krop var fuldstændig smadret,

…tro mig, det var det bedste for dig.

Og det var der du mødte mig.

“Hvad skete der?”

“Hvor er jeg?”

“Du døde,” sagde jeg direkte.

Ingen pointe i at spilde ord.

“Der var… der var en lastbil…

… og den skred.”

“Ja.”

“Jeg…”

“Jeg… jeg døde?”

“Ja.”

“Men lad være med at være nedtrykt over det.”

“Alle dør.”

Du kiggede rundt.

Der var intethed.

Bare dig og mig.

“Hvad er det her for et sted?”

“Er det livet efter døden?”

“Mere eller mindre.”

“Er du Gud?”

“Ja, jeg er Gud.”

“Mine børn, min kone…”

“Hvad med dem?”

“Vil de klare sig?”

“Det kan jeg lide at se,” sagde jeg,

“Du er lige død og din største bekymring er din familie.

Det er godt.”

Du så på mig med fascination.

For dig lignede jeg ikke Gud.

Jeg lignede bare en eller anden mand eller muligvis en kvinde.

En uklar autoritet måske.

“Det skal du ikke bekymre dig om,” sagde jeg, “De klare sig.”

“Dine børn vil huske dig som perfekt på alle måder.

De havde ikke tid til at gro træte af dig.

Din kone vil græde på ydresiden,

…men hun vil hemmeligt være lettet.

For at være ærlig, dit ægteskab var ved at falde fra hinanden.

Hvis det er nogen trøst,

…så vil hun føle sig meget skyldig over at være lettet.”

“Åh…

Så, hvad sker der nu?

Skal jeg i helvede eller himlen eller sådan noget?”

“hverken eller, du blive reinkarnerede.”

“Åh,”

“…så hinduerne havde ret.”

“Alle religioner har ret på deres egen måde.

Kom med mig.”

Du fulgte efter da vi spankulerede gennem intetheden.

“Hvor skal vi hen?”

“Ikke noget bestemt sted.

Det er bare dejligt at gå mens vi taler.”

“Så, hvad er meningen?

Når jeg bliver genfødt,

…vil jeg bare være et tomt lærrede, ikke?”

En baby.

Så, alle mine erfaringer og alting,

…alt jeg gjorde i dette liv, betyder ikke noget?"

“Sådan er det ikke.

Du har inden i dig viden og erfaring fra alle dine tidligere liv.

Du kan bare ikke huske dem lige nu.”

Jeg stoppede med at gå og lagde hånden på din skulder.

“Din sjæl er mere storslået, smuk og gigantisk end du kan forstille dig.

En menneskelig hjerne kan kun opfatte en lille del af hvad du er.

Det er ligesom at stikke fingeren i et glas vand for at se om der er varmt eller koldt.

Du putter en lille del af dig ind i kroppen.

…og når du tager den tilbage,

…har du fået alle de erfaringer den havde.

Du har været et menneske de sidste 48 år,

…så du har ikke spredt dig ud og følt resten af din ufattelige bevisthed.

Hvis vi hang ud her længe nok,

vil du begynde at huske det hele.

Men der er ingen pointe i at gøre det mellem hvert liv.”

“Hvor mange gange er jeg så blevet reinkarneret?”

Åh, mange gange.

Rigtig mange gange,

…og ind i mange forskellige liv.

Denne her gang,

…bliver du en Kinesisk landpige i 540 e.kr.

“Vent, hvad?”

Du sender mig tilbage i tiden?"

“Tja, vel teknisk set.

Tid som du ved det eksistere kun i dit univers.

Ting er anderledes hvor jeg kommer fra.”

“Hvor… hvor du kommer fra?”

“Åh ja, Jeg kommer fra et sted, et andet sted.

Og der er andre som mig.

Jeg ved du gerne vil vide hvordan der er,

…men du vil ærligtalt ikke forstå det.”

“Åh…” sagde du lidt nedslået.

“Men vendt.

Hvis jeg bliver reinkarneret til andre til et andet tidspunkt,

…Kunne jeg have interagerede med mig selv på et tidspunkt.”

“Selvfølgelig, det sker hele tiden.

Og siden begge liv kun er klar over deres egen eksistens,

…aner du ikke en gang at det sker.”

Så hvad er meningen med det hele?"

Jeg så dig i øjnene.

“Meningen med livet,

…Grunden til at jeg lavede hele dette univers,

er for at du kan modnes.”

“Du mener menneskeheden du vil have at vi modnes?”

“Nej, bare dig.

Jeg lavede hele dette univers til dig.

Med hvert nye liv gro du og modner,

…og bliver en stører og stører intellekt.”

“Bare mig?

Hvad med alle andre?”

“Der er ingen andre.

I dette Univers er der kun dig og mig.”

Du stirede blankt på mig.

“Men alle folk på Jorden?”

“De er alle dig.

Forskellige inkarnationer af dig.”

“Vent, jeg er…

…alle?”

“Nu forstår du det.”

“jeg er alle mennesker der nogensinde har levet?”

“Og nogensinde vil lev, ja.”

“Jeg er Abraham Lincoln?”

“Og du er også John Wilkes Booth.”

“Jeg er Hitler?”

…sagde du overvældet.

“Og du er de millioner han dræbte.”

“Jeg er Jesus?”

“Og du er alle dem der fulgte ham.”

Du tav

“Hver gang du gjorde nogen til et offer,

…du gjorde det til dig selv.

Hver eneste gang du var venlig,

…var du det over for dig selv.

Hvert eneste glade og triste øjeblik oplevet af et menneske

…var eller vil blive oplevet af dig.”

Du tænkte i lang tid.

“Hvorfor?

Hvorfor gøre alt dette?”

“Fordi en dag vil du blive ligesom mig.

For det er hvad du er.

Du er en af min slags. Du er mit barn!”

“Wow!” sagde du skeptiskt.

“Du mener at jeg er en gud!?”

“Nej, ikke endnu. Du er et foster,

Du vokser stadig.

Når du har levet alle menneskeliv igennem tide,

…vil du være groet nok til at kunne blive født.”

“Så, hele universet…

Er bare…”

“Et æg!”, svarede jeg.

“Nu er det tid til at du kommer vidre til dit næste liv.”

Og jeg sendte dig afsted.