Video

Transskription

Alle føler sig ensomme engang imellem.

Når vi ikke har nogen at sidde ved siden af til frokost,

når vi flytter til en ny by,

eller når ingen har tid til os i weekenden.

Men over de seneste par årtier, er ensomhed, som var af-og-til, blevet kronisk for millioner .

I Storbritannien siger 60% af 18- til 34-årige, at de ofte føler sig ensomme.

I USA føler 46% af alle indbyggerne sig ensomme oftere.

Vi lever i den tid, der i menneskets historie er mest forbundet.

Og alligevel føler flere af os end nogensinde før, sig ensomme.

Ensomhed og at være alene er ikke det samme.

Du kan have det skønt på egen hånd og hade hvert sekund med venner omkring dig.

Ensomhed er en helt subjektiv, individuel oplevelse.

Hvis du føler dig ensom, så er du ensom.

En almindelig antagelse er, at ensomhed rammer folk der ikke kan finde ud af at snakke med andre,

eller opføre sig rigtigt.

Men studier af populationer har vist, at sociale evner praktisk set ikke gør en forskel for voksne, når det kommer til sociale forbindelser.

Ensomhed kan påvirke alle: penge, berømmelse, magt, skønhed, sociale evner, en god personlighed;

Intet kan beskytte dig mod ensomhed, fordi det er en del af din biologi.

Ensomhed er en kropslig funktion, ligesom sult.

Sult får dig til at give opmærksomhed til dine fysiske behov.

Ensomhed får dig til at give opmærksomhed til dine sociale behov.

Sociale behov er vigtigt for din krop, fordi det for millioner af år siden var en glimrende indikator for dine chancer for at overleve.

Naturlig udvælgelse belønnede vores forfædre for at arbejde sammen og skabe forbindelser imellem hinanden.

Vores hjerner groede og blev mere fin-stemte til at genkende hvad andre tænkte og følte,

og bedre til at danne og vedligeholde sociale bånd.

At være social blev en del af vores biologi.

Du blev født ind i en gruppe af 50 til 150 andre, som du almindeligvis blev sammen med resten af dit liv.

At få nok kalorier, være i sikkerhed og være varm, eller at tage sig af nyfødte, var næsten umuligt alene.

At være sammen betød overlevelse.

At være alene betød død.

Så det var vigtigt at komme godt ud af det med andre.

For dine forfædre var det mest farlige ikke at blive spist af en løve,

men ikke at være på bølgelængde med din gruppe og derfor blive udstødt.

For at undgå dette, fandt kroppen på ‘social smerte’.

Denne slags smerte er en evolutionær tilpasning til afvisning:

Et slags tidlig-advarsel system som fik dig til at stoppe med opførsel som ville få dig smidt ud.

Dine forfædre som oplevede afvisning som mere smertefuld, ville med større sandsynlighed ændre deres opførsel når de blev afvist

og derved blive i flokken, mens de der ikke ændrede sig blev smidt ud og med al sandsynlighed døde.

Det er derfor afvisning gør ondt.

Og hvorfor ensomhed er endnu mere smertefuldt

Disse mekanismer for at holde os forbundet virkede glimrende i det meste af vores historie,

indtil mennesker begyndte at bygge en ny verden til dem selv.

Ensomheds-epidemien vi ser i dag, startede faktisk i den sene renæssance.

Den vestlige kultur begyndte at fokusere på individet.

Intellektuelle personer fralagde sig middelalderens kollektivisme, mens den unge protestantiske teologi lagde vægt på individuelt ansvar.

Denne tendens accelererede under den industrielle revolution.

Folk rejste fra deres landsbyer og marker for at arbejde i fabrikker.

Fællesskaber der havde eksisteret i hundredevis af år, begyndte at gå i opløsning, mens byer voksede.

I takt med at vores verden blev mere moderne, accelererede tendensen mere og mere.

I dag flytter vi store afstande for nyt arbejde, kærlighed og uddannelse, og efterlader vores sociale netværk.

Vi møder færre personer ansigt til ansigt, og heller ikke lige så ofte som vi gjorde i fortiden.

I USA faldt det gennemsnitlige antal nære venner fra 3 i 1985 til 2 i 2011.

De fleste falder i kronisk ensomhed ed et uheld. Man bliver voksen og får travlt med arbejde,

universitet, kærlighed, børn, og Netflix. Der er bare ikke nok tid.

Den nemmeste og mest bekvemte at ofre er tid med vennerne.

Indtil man en dag vågner og indser at man føler sig isoleret;

at man længes efter tætte forbindelser

Men det er svært at danne tætte forbindelser som voksen, og så kan ensomhed blive kronisk.

mens mennesker har det godt med ting som iPhones og rumskibe

er vores kroppe og hjerner fundamentalt de samme som de var for 50.000 år siden.

Vi er stadig finjusteret til at være sammen med hinanden.

Store studier har vist at den stress der kommer fra kronisk ensomhed

er en af de mest usunde ting vi kan opleve som mennesker.

Det gør at vi ældres hurtigere, øger dødeligheden af cancer,

Alzheimer udvikler sig hurtigere og giver svagt immunforsvar.

Ensomhed er dobbelt så dødbringende som overvægt, og lige så dødbringende som at ryge en pakke cigaretter om dagen.

Det værste er at når ensomhed bliver kronisk, vedligeholder det sig selv.

Fysisk og Social smerte bruger de samme mekanismer i hjernen. Begge føles som en trussel,

og derfor leder social smerte til selv-beskyttende opførsel når vi bliver påført denne smerte.

Når ensomhed bliver kronisk, skifter hjernen taktik til at beskytte sig selv.

Den begynder at se fare og fjendtlighed over alt.

Men det er ikke alt.

Nogle studier viser at når du er ensom, er hjernen meget bedre til at opdage og opfange sociale signaler,

mens den samtidig bliver dårligere til at aflæse dem rigtigt.

Du lægger mere mærke til andre

men du forstår dem mindre.

Den del af din hjerne der genkender ansigter, falder ud af tangent,

og bliver mere tilbøjelig til at kategorisere neutrale ansigter som fjendtlige, hvormed du bliver mere mistænksom mod andre.

Ensomhed får dig til at tro det værste om andres intentioner mod dig.

Fordi du opfanger verden som fjendtlig, kan du blive mere selv-centreret for at beskytte dig selv,

hvilket kan få dig til at fremstå mere kold,

indadvendt og socialt akavet end du i virkeligheden er.

Hvis ensomhed bliver en stor del af dit liv,

er det første du kan gøre at opdage den onde cirkel du måske er fanget i.

Det går oftest sådan:

En følelse af isolation bliver til følelser af anspændthed og sørgmodighed, hvilket retter din opmærksomhed

specifikt mod negative interaktioner med andre.

Dette gør dine tanker om dig selv og andre mere ensomme,

hvilket ændrer din opførsel.

Du begynder at undgå sociale interaktioner, hvilket leder til flere følelser af isolering.

For hver omgang bliver den onde cirkel sværere at bryde ud af.

Ensomhed kan få dig til at sidde længere væk fra de andre i klassen,

til ikke at tage telefonen når venner ringer, og sige nej til invitationer

indtil invitationerne stopper.

Vi har alle en historie om os selv, og hvis historien bliver at folk holder os udenfor

så kan andre mærke det, og så kan verden blive som du føler den er.

Det er ofte en langsom, snigende process, der kan take årevis,

og kan ende i depression og en sindstilstand der stopper forsøg på forbindelser, selv hvis man længes efter dem.

Det første du kan gøre for at undslippe, er at acceptere at ensomhed er en normal følelse og ikke er noget man skal skamme sig over.

Bogstaveligt talt vil alle føle sig ensomme på et eller andet tidspunkt, det er en universel menneskelig følelse .

Du kan ikke se bort fra eller ignorere følelsen indetil den magisk går væk,

Men du kan erkende at du føler sådan, og fjerne den underliggende grund.

Du kan undersøge hvad du lægger mærke til, og tjekke om du specifikt koncentrerer dig om de negative ting.

Var mødet med en kollega virkelig negativt, eller var det faktisk neutralt eller positivt?

Hvad var indholdet egentlig af interaktionen.

Hvad sagde den anden person.

Og sagde de noget dårligt, eller gav du speciel mening til deres ord.

Måske var den anden person ikke negativ, men havde bare travlt.

Og så er der tankerne om verden. Går du ud fra at andre tænker og gør det værste?

I en social interaktion, har du allerede besluttet hvordan det kommer til at gå?

Går du ud fra at andre ikke vil have dig med?

Prøver du at undgå smerte ved slet ikke at åbne op?

Og hvis du gør, kan du så forsøge at lade tvivlen komme andre til gode?

Kan du forvente at de ikke vil dig ondt?

Kan du risikere at være åben og udsat igen?

Og til sidst din væremåde.

Undgår du muligheder for at være sammen med andre? Leder du efter undskyldninger for at sige nej til invitationer?

Eller skubber du andre væk på forhånd, for at beskytte dig selv?

Opfører du dig som om du bliver angrebet?

Leder du faktisk efter nye forbindelser, eller er du blevet for vant til din situation.

Selvfølgelig er hver person og situation unik og forskellig,

Og selv-iagttagelse er ikke nødvendigvis nok.

Hvis du ikke føler at du kan løse din situation på egen hånd,

så vær sød at række ud og få professionel hjælp. Det viser ikke svaghed, men derimod styrke.

Uanset hvordan vi ser på ensomhed, som et individuelt problem der skal løses for at opnå personlig lykke, eller en folkesygdom,

så er det noget der fortjener mere opmærksomhed.

Mennesket har bygget en verden der er fantastisk, men alligevel kan ingen af de skindende ting

vi har fremstillet, opnå eller erstatte vores fundamentale biologiske behov for nærvær

De fleste dyr får hvad de behøver fra deres fysiske omgivelser. Vi får det vi behøver fra hinanden.

og vi er nødt til at bygge vores kunstige verden omkring det.

Lad os prøve noget sammen: lad os række hånden ud til nogen i dag,

uanset om du føler dig lidt ensom, eller du gerne vil gøre en andens dag bedre.

Måske kan du skrive til en ven du ikke har snakket med længe.

Ring til et familiemedlem du er faldet ud af kontakt med.

Inviter en kollega til kaffe,

Eller gør noget du normalt ikke ville turde eller er for doven til at gøre, som at tage til et D&D event eller en sports klub.

Alle er forskellige, så du ved hvad der passer til dig.

Måske vil det ikke gøre en forskel, og det er okay. Du skal ikke gøre det med forventninger.

Målet er bare at åbne lidt op;

At træne evnerne til at skabe forbindelser, så de kan blive stærkere over tid,

eller hjælpe andre med at træne deres.

Vi vil gerne anbefale to at bøgerne vi har læst mens vi efterforskede til denne video.

‘Følelsesmæssig førstehjælp’ af Guy Winch, en bog der italesætter

blandt andet, hvordan man håndterer ensomhed på en måde vi synes var hjælpsom og brugbar

og ‘Ensomhed: menneskelig natur og behovet for social fobindelse’ af John Cacioppo og William Patrick.

Det er en underholdende og videnskabelig undersøgelse af hvorfor vi oplever ensomhed på et biologisk niveau,

hvordan det har spredt sig i samfundet og hvad videnskaben har at sige om hvordan man undslipper.

Links til begge bøger er i videoens beskrivelse.

Tak for nu. Husk at subscribe!